Kontakt Maria

Telefon +45 2311 3337

Vi sætter

Dig og din hest i fokus

Kontakt Mia

Telefon +45 2311 3282

Kontakt Maria

Telefon +45 2311 3337

Vi sætter

Dig og din hest i fokus

Kontakt Mia

Telefon +45 2311 3282

Vi tilbyder

Læs mere om vores mange ydelser

endoskopiEndoskopi er en samlet betegnelse for en række kikkertundersøgelser af hestens indre strukturer og hulorganer. En sådan undersøgelse er et godt supplement til diagnosticeringen af et givent problem, idet man kan undersøge strukturer, man ellers ikke ville kunne komme til. Typisk bruges denne form for undersøgelse til at undersøge hestens spiserør/mavesæk ved mistanke om mavesår eller de øvre luftveje (strubehoved, luftposer og luftrør) ved nedsat præstation eller mislyde under ridning.

Hvis det er indikeret under undersøgelsen har man mulighed for at udtage prøver såsom skylninger af lungerne eller biopsier af unormale strukturer.

Luftvejslidelser

De typiske symptomer på lidelser i luftvejene er:

  • Nedsat præstation
  • Hoste og besværet vejrtrækning
  • Bilyde under arbejde
  • Feber
  • Sekret fra næsen fx snot eller næseblod
  • Hævelser i hovedregionen

Man opdeler luftvejslidelser efter, hvorvidt de stammer fra de øvre (næsehule, luftposer, svælg og strubehoved) eller nedre luftveje (luftrør og lunger). Derudover inddeler man dem også efter, hvorvidt de er infektiøse eller noninfektiøse.

De infektiøse luftvejslidelser er oftest forårsaget af en virus eller bakterie, men kan også i sjældne tilfælde skyldes svampe. Hvis din hest pludselig udvikler feber, er det altid bedst, at man så vidt muligt isolerer den fra andre heste for at begrænse smitten. Ved virusinfektioner kan man kun give støttende behandling, som smertestillende og febernedsættende, mens det ved bakterielle infektioner kan være nødvendigt med antibiotika. Et eksempel på en sådan lidelse er kværke. Det er en infektion, som skyldes en bakterie ved navn Streptococcus Equi. Infektionen er som regel begrænset til de øvre luftveje, men kan give høj feber og respirationsbesvær hos hestene, idet de kan hæve op i svælget som følge af infektion i lymfeknuderne. Dette er en lidelse, som er ekstremt smitsom og isolation af de syge heste er derfor vigtigt.
En hyppig noninfektiøs lidelse i de øvre luftveje er strubepibning. Det kaldes det, da der kommer en pibende bilyd fra struben, når hesten er under arbejde. Denne lyd opstår, idet en del af strubehovedet (arytenoid brusken) er delvist lammet og derved forstyrrer luftstrømmen under vejrtrækningen. Man ved endnu ikke, hvorfor denne lammelse opstår. Den eneste måde at stille diagnosen endeligt er ved endoskopering af strubehovedet, hvor man graduerer lammelsen, hvis en sådan forefindes. Denne skala er som følger:

  1. Der er ingen tegn på lammelse
  2. Der er en mild grad af lammelse, men brusken kan dog stadig bevæges fuldt ud ved dybe vejrtrækninger og synkning
  3. Der er en moderat grad af lammelse og brusken kan ikke bevæges fuldt ud ved dybe vejrtrækninger og synkning.
  4. Der er komplet lammelse af brusken.

Denne lidelse kan kun behandles ved kirurgisk korrektion. Gradueringen af lammelsen kan være behjælpelig, når det skal vurderes, hvorvidt en operation er nødvendigt, samt prognosen for at opnå fuld atletisk funktion.
Astma (RAO: recurrent airway obstruction) er en noninfektiøs lidelse relateret til de nedre luftveje. Dette ses oftest hos ældre hest og menes at skyldes en overfølsomhed for støv i hestenes miljø. De kliniske symptomer er kronisk hoste, sekret fra næsen, besværet vejrtrækning og i svære tilfælde træningsintolerance. Ved endoskopering vil man typisk se en forøget irritation af luftvejene i form af rødme og en forøget mængde slim i luftrøret. Ved udtagelse af en prøve fra lungerne ses en infiltration af inflammations celler, som er et typisk tegn på kronisk irritation. Den bedste behandling er at ændre hestens miljø, så det indeholder mindst muligt støv. Disse tiltag kan være fodring med wrap frem for hø, spåner/træpiller i stedet for halm som strøelse, mest muligt tid på fold og opstaldning i udendørsbokse. I nogen tilfælde er det nødvendigt også at behandle medicinsk for at lette hestens vejrtrækning. Denne behandling er centreret omkring at hæmme irritationen, mindske slimproduktionen og udvide luftvejene. 

Mavesår

mavesår-hestMavesår har været et kendt fænomen gennem mere end 20 år, men trods et større kendskab til risikofaktorer og prædisponerende forhold, findes der stadig meget høje forekomster af mavesår i hestebestande rundt om i verden. Typisk beretter studier om, at omtrent 50-90 % af hestene lider af mavesår, hvilket dog afhænger af det egentlige brug af hesten, samt hvordan hesten er opstaldet.
americashorsedaily.com
Hestens mavesæk kan indeholde 5-15 L alt afhængig af dens udfyldning, hvilket faktisk er en relativ lille størrelse sammenlignet med andre dyrs maver. Hestens mavesæk er henholdsvis opdelt i en hvid og en rød del. Den hvide del af maven er beklædt med en slimhinde svarende til det i vores spiserør, mens den røde del er tilsvarende vores mavesæk. Det er her, mavesyren bliver produceret. De to dele af maven har forholdsvis hver deres måde at beskytte sig mod mavesyren, men for begge områder gælder der, at der opstår mavesår, når slimhinden udsættes for mere syre, end den kan beskytte sig imod.
Årsagen til mavesår kan være forskellig for hver enkelt hest, men der er gennem årene blevet identificeret en række risikofaktorer, hvilke er:
  • Fodring med store mængder af kulhydrat
  • Få antal daglige fodringer og små portioner grovfoder
  • Træning
  • Hyppig transport
  • Behandling med nogle former af smertestillende medicin

Det skal dog påpeges, at selvom disse ovenstående risikofaktorer har vist sig at være de mest betydelige, er der stor forskel på, hvordan hver enkelt hest lader sig påvirke af dem.
Der er en lang række af kliniske symptomer, som kan relateres til mavesår. Fælles for dem alle er, at de er relativt uspecifikke, og det er derfor ofte ukendt for hesteejere, om hvorvidt deres heste har mavesår. Symptomerne kan være:

  • Mat pels og lind afførring
  • Utrivelighed og evt. vægttab
  • Hyppige tilfælde af kolik
  • Nedsat appetit og kræsenhed
  • Gjordkramper
  • Nedsat præstationsevne


margo-plicatusHos føl ses der typisk mere udtalte symptomer, hvis de lider af mavesår. Disse kan være kolik specielt efter fødeindtag, nedsat ædelyst, diarré og tænderskæren.
Man kan kun stille en endelig diagnose om mavesår ved at lave en gastroskopi (kameraundersøgelse af mavesækken). Med sådan en undersøgelse kan man se, hvor dybe sårene er og derved planlægge den helt optimale behandling.
Før sådan en undersøgelse skal hesten være fastet 12 timer i forvejen, så mavesækken er tømt for indhold, og man derved kan få en fuldstændig undersøgelse af denne.